Dansk 4 Dummies
En computer er normalt ikke det, der er bedst til at lære unge dansk. Vi kender nok alle sammen fejlene som man laver i Word, men accepterer dem som regel uden at tænke over det, da det jo er en rigtig stavekontrol lavet af professionelle programmører. Men det er nok også en del af problemet, for de er jo ikke eksperter på emnet. Det er vi nu heller ikke, men vi har virkelig sat os ind i emnet, og set det fra brugerens side. For at få det mest korrekte resultat, har vi fået hjælp af både elever, lærer og ordbøger. Derfor føler vi nu at vi har lavet et redskab til computeren, som forbedrer og ikke forringer unges danskkundskaber.
For at øge den undervisningsmæssige værdi har vi ved udviklingen af ”Dansk 4 Dummies” forsøgt at ramme målgruppen, ved at vælge tekster som interesserer målgruppen. Vi har bl.a. brugt tekster fra ungdomsmagasinet CHILI.
Vi har bevidst lavet simple menuer og indholdsfortegnelser, uden animationer og andre mulige funktionsforstyrrende fejlkilder. Det er derfor let for eleven at finde det han har brug for på siden.
For at være sikker på at alle informationerne på siden er korrekte, har vi fået alle skolens dansklærer og elever, til at betateste siden. Og gjort så de let kunne rapportere fejl ved at skrive dem ind på ”kontakt os” siden.
Vi har ved hver tekst skrevet kilden, enten i bunden, eller som en belønning for at lave en opgave korrekt. Derudover har vi lavet en copyright-/licens-side, hvor der er link til alle sider vi har fået indhold fra.
Vi har øget sidens brugbarhed og designmæssige værdi ved at vælge et enkelt layout, som kan ses i alle browsere.
For at kvalitetssikre sidens tekniske værdi lavede vi en brugerundersøgelse på andre undervisningssider og skoler, for at finde ud af hvilke computere gennemsnitseleven sidder ved, og fandt ud af at de fleste skolers computere kun kan klare en opløsning på 800*600. Derfor har vi optimeret siden til denne opløsning, men samtidigt sørget for at den sagtens kan bruges i større.
Selve siden er lavet som en databaseløsning med PHP som front end, og HTML med JavaScripts lavet i Hot Potatoes som opgaver, dog er kommaøvelserne programmeret i PHP, da Hot Potatoes ikke kunne lave sådanne opgaver.
At vi har lavet siden på denne måde helt uden flash, Shockwave og andre animationer, er pga. skolernes langsomme internetforbindelser.
|